
ØsterGro
En fortælling om et grønt fællesskab over byen
ØsterGro er Danmarks første tagfarm med et brændende ønske om at oplyse og lære forbrugere om sæsonens grøntsager og nye måder at tænke landbrug på - det sker gennem en række workshops, middage, foredrag og gårdbesøg - alle sammen initiativer, som Copenhagen Storytellers har været med til at fortælle om.
Danmarks første tagfarm så dagens lys for 10 år siden og har fra første færd været et sted, som københavnerne holder af. Oppe på taget af Æbeløgade holder den urbane oase til, og herfra har de gennem årene givet besøgende et tættere forhold til de grøntsager, vi spiser, hvor de kommer fra, og hvordan de er dyrket.
ØsterGro består af en forening på 40 familier, der dyrker de 600 ton jord sammen med frivillige. Her passer de også høns, bier og kaniner. På taget bliver der holdt workshops, og så er de kendt af de fleste for Gro Spiseri, hvor folk mødes om et langbord og spiser i glashuset under den store himmel.
I samarbejdet med ØsterGro har det været vigtigt at fokusere på de netværker, som foreningen indgår i og de initiativer, de selv har taget og fortsat tager på den grønne fødevarerdagsorden - herunder deres kæmpe arbejde for at udbrede CSA-modeller i det danske landbrug. Vi har også arbejdet på at kommunikere vinteren og vinterens grønt ud med ønsket om at skabe et større kendskab til sæsonens muligheder.
-
Opslag til sociale medier
Organisk branding
Eventbeskrivelser



